fredag den 30. april 2010

Lidt nyt fra Randers

Det er noget tid siden jeg har skrevet men der er så meget at tage sig til. Når man har mange jern i ilden så må man jo prioriterer sin tid og det er mest til familien, strik, spinning og vores endeløse projekter i huset. Så er der jo også lige et arbejde der skal passes og det er heller bare på rutinen. Vi er flyttet til en ny bygning hvor håndværkerene ikke er helt færdige endnu, så man skal være lidt large. Også herhjemme når man nu ikke lige havde varmt vand en hel weekend og lidt ind i en uge med børn.....

Vi har da også hygget os
kørte en tur til fjellerup og fik en lille vaffel
Ja bare en lille en, måske man skulle vente lidt med frokost, bare en time eller to!!!

Ved siden af Vaffelbageriet er der den fineste bygning og det er som bare toiletter men det er en helt utrolig flot blå farve synes jeg.
Vi kørte lidt videre til Andersens fiskehandel og købte fisk til frokosten. Fisk er jo mega sundt men det er ikke så tit vi får det må jeg nok indrømme. Jeg købte også jomfruhummer.... mums
Ja påske har det så også været i mellemtiden. Disse æg er fra Liselottes side på slagt en hellig ko
hun skriver altid helt fantastisk synes jeg og har nogle rigtig gode idéer og ja helt igennem skøn at læse.
Hæklede en lille hat til min dejlige datter Hanne som vi lige skulle holde en fødselsdag for, hvor hun fik en....
Dejlige pige som altid er dejlig glad. Hun er også lige begyndt i Før skole Fritids ordning så hun er så stolt og lige pludselig meget stor....


Hunden Kenzo hyggede sig også...
....Og fik et stort chok da ballonnen gik i stykker, men her har han nænsomt fat i knuden og skynder sig væk fra ungerne så de ikke får fat i den igen....den bølle.

Nu er der planer om et nyt bryggers. Der er sat et nyt fyr ind og Jacob skal til at støbe gulv og ligge klinker på. Det er spændende også at være her uden at gå op i en spids over rodet og ting der ikke hører til i soveværelset. Men sådan må det jo være for en tid. Tror det er tid til en løbetur måske.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...