mandag den 31. oktober 2011

For mange projekter,,,,, kan man få det???

Man kan jo godt få lidt for mange hvis man ikke ved hvor man skal begynde og ikke kan finde ud af hvad af det man har lyst til at lave.

Jeg har helt vildt lyst til at lære at lave dem her.......


De kan jo bruges til mange forskellige ting, denne her kunne jeg godt se i mit vindue her til jul. Jeg synes den er fin.


Jeg vil også gerne have en halskæde som ser sådan her ud og øreringe i mange forskellige farver. Det ville være dejligt. Jeg har hørt at man som pige skal have et sæt øreringe til hver dag hele året, det vil jeg prøve at fumle til mig. Det er et super projekt.

Men jeg skal jo også have min kjole færdig og slangen og alt mulig andet så der er så mange projekter.
Jeg vil også gerne skrive og der er gået nogle dage siden sidst men jeg skal nok prøve at gøre det bedre.

torsdag den 13. oktober 2011

Slange til Oscar...

Så har jeg gang i endnu et projekt, men med rester så det bliver dejligt at få lidt af det brugt. Jeg spurgte min søster hvad hun ville ønske at jeg lavede til Oscar og hun nævnte mange ting, men mest af alt en slange så den måtte jeg have gang i først. Absolut.




Men den skal være en meter med hovedet så der er jo langt endnu, i hvert fald en halv meter, og så skal den jo have takker på ryggen og hovedet ja - det skal lige tænkes lidt over.

Nogle små øre og store øjne og splittet tunge selvfølgelig - den skal nok blive god.

tirsdag den 11. oktober 2011

Grissepjokke.....Julegrisen.......Kald mig hvad du vil.....



Der er godt nok stor forskel på de to grise der er lavet efter samme opskrift. Den ene er strikket og den anden er hæklet. Men det er lavet med samme maskeantal.
Det hele bliver længere når man hækler. Se f.eks. ørene der er mega store på den bagerste gris. Nå men det var et sjovt og hurtigt projekt .


mandag den 10. oktober 2011

Der var en, der var to, der var tre.......

Først fra starten selvfølgelig faldt jeg over denne opskrift på Rudolf, det er fra en blog der hedder westmose. Hvis du trykker på navnet kommer du lige til opskriften. Den eneste ting jeg har gjort anderledes er at tilføje kædemasker når omgangen er færdig og en luftmaske når omg. starter. Gevirret har jeg hæklet i dobbelt garn, for de var lidt slaskede i enkelt tråd.



Det eneste der mangler er en snor i dem hver og så et træ at hænge dem på, men det bliver nok lidt tørt og bart hvis jeg køber det allerede nu ;o)

Så kommer jeg måske alligevel i julehumør i år!!
MÅSKE!!

Give Away på http://kirkesjov.blogspot.com


Der er en fed Give Away på Kirkesjov det er bare at kigge forbi og give en kommentar så er man automatisk med i konkurrencen. 

Nyt til den kommende Halloweeeeeeeeeeeen

Det er da hyggeliget at skrabe ud og skære, duppe med Atamon og så stille lys i og se hvordan lygterne tager sig ud. Og det kan vi da også stadigvæk, men de holder bare meget kort tid efter alt det arbejde. og når man kun har sine børn hver anden uge er de færdige næste gang de kommer hjem, så derfor TADA......


De skal nok tage sig godt ud enten på fortrappen eller på teressen. Det er så hyggeligt at have lygter udenfor, når det nu er den mørke tid vi er i. Lys lys og atter lys. Dejligt.

P.S. De er købt i Silvan.

søndag den 9. oktober 2011

Giveaway 'Flere Hæklede Dyr'


Det er fantastisk med Give Away's. Her er det fra Håndarbejdsom som er den glade giver.

Håber det bliver mig der løber af med denne.....

lørdag den 8. oktober 2011

En ny bog af Sidsel Sangild...

Det er dejlig at se der stadig sker en stor udvikling indenfor hækling. Det bliver aldrig kedeligt ;o)

Kig forbi Sidsels side. Det er et must.

fredag den 7. oktober 2011

Lille Oscar

Min søster har for få måneder siden fået en meget lille dreng, og jeg mener meget lille. Han vejede 550 g ved fødsel men han kunne trække vejret selv og skreg lidt så det var dejligt. Siden har der været mange ting der har gjort at jeg har været nervøs for at han ikke skulle komme igennem det hele. Ja der har sågar været 4 læger omkring ham for at få ham i live igen, så det har været hårdt. Og da især for min søster og hendes kæreste. Men de klarer det hele til UG med kryds og slange begge to. Det er så dejligt, for de har været nogle meget hårde måneder igennem også før han kom til verden.
Min søster havde meget højt blodtryk og alle holdt vejret indtil uge 28. og ofte derefter også. Men efter at have været på hospitalet meget længe kan de nu på Tirsdag tage ham med hjem. Det er så fedt. Så nu har jeg bestemt at der skal laves lidt til ham, som kan holde ham varm og tryg. Han skal selvfølgelig have bukser i mælkedrengestriber fra Sidsel Sangild's bog "Blødt til Baby" og der er flere af hendes opskrifter der skal laves til Oscar.

De skal måske tilpasses lidt da Oscar nu er på 2200 g, så det hele skal jo være lidt mindre. Han skal i hvert fald også have de fine småbitte luffer. De er dejlige, kunne evt. forer dem med lidt fleece. Og Puk's lille hund som også er i bogen, den er så cute. Og han skal have et fedt tæppe som jeg har set. 

Det er det fedeste tæppe jeg længe har set. Og så skal han da også have en slange som min søster aller helst ville have jeg lavede.



 Ved ikke helt om det er prioritet nr. 1 men den skal nok komme til Århus. Det er mange projekter ja, men så er der lidt til den kolde vintertid.

Tror det bliver ret godt.......

Jeg har hæklet og hæklet og er ikke helt færdig endnu, men det kommer. Jeg kan næsten ikke vente til den bliver færdig. Den skal på med det samme. Jeg snakker selvfølgelig om Doris Chan's Somnambolista. Den bliver så flot. Det ser også helt rigtigt ud.......
 
Den bliver fantastisk !!

Og dejligt mønster at hækle, når man lige kommer ind i det, er det egentlig ganske nemt. Det er fra denne bog af Doris Chan, "Everyday Crochet".


Indimellem skal man så lige lave lidt andet, så jeg fik lige lavet disse Wrist Worms. De er super grønne, men de skal også løbes med så de må gerne kunne ses. Kunne være man skulle lave et armbånd til musikken!!

 

Ingen kolde hænder, det bliver dejligt.

mandag den 3. oktober 2011

Se så lige her!!

Det er så fantastisk. Jeg skal aldrig fryse i min seng under 4 dyner, jeg skal aldrig mere være bange for at døren i soveværelset falder ud. Jeg skal aldrig mere være bange for at pæretræet rammer rigtig og smadre vinduet. Hvorfor???? Fordi min kære, elskede kæreste, hans far og han kammerat har tryllet et nyt i idag. Se her:

Så skal der jo bare lige nusses lidt om detaljerne, men det er jeg ligeglad med lige nu for det er bare fantastisk. Det er lykke!!

søndag den 2. oktober 2011

Strikke/Hækle- hygge med pigerne.

Jeg tror pigerne blev lidt inspireret af at jeg sad og kiggede på ravelry. De ville i hvert fald gerne lave et og andet til deres meget lille nevø "Oscar" (han er ca. 3 md gammel), Så den ene laver en strikket frø og en strikket bamse:

Så må vi jo se om de bliver færdige før han går ud af gymnasiet. Det ser sådan ud, når vi hygger:

Det er så dejligt, men kun smil til kamera, for der er kommet mange ######### ud af munden på de to prinsesser.Troede slet ikke prinsesser kunne sådanne nogle eder. Håber deres projekt bliver til noget, så bliver de så stolte og søs bliver rørt til tårer.

De to andre var i fuld gang med andet:

Hun havde prøvet at strikke, men opgav lidt mut "det er altså svært".


Han prøvede ikke men til gengæld meget svedig og koncentreret. Wii med tungen ikke helt lige i munden.

Så kom jeg endelig igang!!

 Nu har jeg endelig fået gang i kjolen fra Doris Chan. Synes det er lidt svært at tyde de engelske hækleopskrifter nogle gange, men det er vel bare et spørgsmål om at prøve flere gange.

Synes selv det ser godt ud og virker som om det er rigtig. Jeg glæder mig til at kunne have den på, for den ser rigtig fed ud i bogen og også på Sidsels side.

Jeg var ellers på glas perle kursus i torsdags og det var så fedt. Lone Holm der var vores lærer på kurset, er en rigtig dygtig perlemager:
Denne perle er lavet til en udstilling der går verden rundt. Shakespeares Stormen er titlen på denne udstilling og ud fra den titel er så kommet en masse fine perler.


Jeg synes det er vildt flotte. Vi andre dødelige skulle jo starte fra bunden men det var fantastisk sjovt og som Lone sagde, Man skal ikke komme på dette kursus hvis man ikke vil have en ny hobby!!!!
For sent!!
Mine perler kom til at se sådan ud: 
Jeg skal bare igang for det er så fedt. Dette lille udbytte er lavet fra 9-15 på en dag så det tager lidt tid, men det er det værd.

Lidt hjemmefra. Nu er vi nemlig klar til i morgen at sætte vindue og dør i soveværelset. Og det bliver det bedste. Så kan vi holde varmen her til vinter. Det var mega koldt sidste vinter. Der skulle man nærmest kæmpe sig igennem pingviner der var begyndt at bygge rede på dynerne.












Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...